DATO.FORSKEL (DATEDIF på engelsk) er en effektiv funktion til at beregne antal dage, måneder og/eller år mellem to datoer.
Det der gør den lidt sjov er, at den ikke findes. Det skal forstås på den måde, at funktionen ikke er dokumenteret i Excel. Der er ingen hjælp til den. Men den virker og har gjort det i mange år.
Syntaks og argumenter
=DATO.FORSKEL(Startdato;Slutdato;Enhed)
Slutdato skal ligge efter startdato. Enhed er et bogstav, der skal stå i anførselstegn, og som angiver, hvordan der skal regnes på de to datoer. Se eksempler nedenfor eller download eksempelfil her.