Reitan Distribution A/S
Opgave – Undervisning i Excel
“Reitan Distribution A/S har gennem en årrække samarbejdet med Henric Andersen om at udbyde Excel kurser for vores medarbejdere. Henric Andersen har i den forbindelse afholdt IBC kurser i Excel hos os, samt undervist i Excel-kurser sammensat ud fra vores ønsker. Især efter implementering af AX i 2014 har vi benyttet os af denne mulighed, for at kunne få skræddersyede Excel-kurser, som har kunnet støtte vores medarbejdere i de nye arbejdsgange. Henric Andersen har også afholdt Excel-kurser hos os med det formål at kunne optimere helt konkrete arbejdsopgaver i vores økonomiafdeling.
Vi oplever Henric Andersen som en kompetent og engageret underviser, der formår at ramme bredt med sin undervisning, på trods af, at vores hold ofte består af medarbejdere med forskellig baggrund og forudsætninger. Henric er samtidig en samarbejdspartner, som er meget fokuseret på vores behov, uanset om det drejer sig om standardkurser, eller de mere skræddersyede løsninger. Samtidig foretager Henric Andersen den nødvendige opfølgning og evaluering, som gør, at vi også rammer rigtigt næste gang vi skal styrke vores kompetencer i Excel.”
Maja Sundahl Benedictus
Logistik Controller