SUSAM
Udvikling af CRM-system og daglig sparring
Siden 2010 har vi i SUSAM haft et aldeles udviklende og lærerigt samarbejde med Solution To Go. Samarbejdet tog udspring i en (troede vi dengang) simpel opgave, nemlig: ”hjælp os med at få styr på vores data”. Med professionel sparring og gode råd fik vi ret hurtigt sat gang i udviklingen af et CRM system skræddersyet til lige netop vores behov. Fra at være et simpelt CRM system har vi gennem de sidste par år udvidet og videreudviklet systemet, således vi i dag har et 100% opdateret CRM system. Heri har vi nu fuldt overblik over alle vores kunder, aftaler, besøgsrapporter, statistikmuligheder, KPI udtræk og meget mere.
Ret hurtigt fandt vi ud af, at Solution To Go kan bidrage med en lang række af andre kompetencer. Det betyder, at vores samarbejde i dag også er udvidet til at omhandle alt fra udarbejdelse af økonomiske værktøjer og nøgletal til ledelsen til spørgsmål relateret til Excel, hjemmeside, nyhedsbreve m.m. Jeg omtaler altid Solution To Go som min trofaste ”livlinie”, hvor jeg altid kan ringe til en ven og få et svar. Det de ikke lige ved, det finder de ud af.
Som leverandør, samarbejdspartner og ikke mindst en god ven af huset oplever vi, at vi altid bliver mødt af en seriøs, grundig og kompetent tilgang til nye opgaver – dertil kommer en gensidig respekt krydret med en god portion humor.
Lisa Hedekær
Netværkskoordinator