To oversete regnemaskiner
Kender du det? Du sidder ikke lige på din plads, men du har dog en pc og du mangler en regnemaskine.
Du har to regnemaskiner lige ved din hånd som du næppe tænker over i dagligdagen.
Den ene er Windows indbyggede regnemaskine. Du kan finde den i menustrukturen, men du kan også blot trykke på Windowstasten (rød pil) og så skrive calc i søgefeltet. Herefter får du vist et program, der hedder calc.exe, som er en lille men god regnemaskine, som du betjener med dit almindelige tastatur. Du kan også have den som genvej på skrivebordet eller nederst på proceslinjen (som den nederste linje med ikonerne hedder).
Den anden regnemaskine ligger i Google. Start Google og i søgefeltet skriver du det du vil udregne, f.eks. 230 x 7,45 og trykker Enter. Du kan også, som vist forneden, få en omregning fra en valuta til en anden ved f.eks. at skrive 100 USD in DKK og trykke Enter hvorefter du får vist omregning til kr.